Køle-fryse-mysteriet
Efter lidt sommerladhed er det atter blevet tid til at skrible lidt. Der skete noget underligt i går. Tingene i vores fryser begyndte at smelte! Fraværende, som jeg af og til kan være, tænkte jeg, at jeg da nok bare havde glemt at lukke lågen til fryseren (en lille frostboks) ordentligt. Men da al maden i køleskabet var mere eller mindre lunken i går aftes, begyndte jeg at fatte mistanke om, at det måske ikke bare var mig, der havde været doven med døren. I dag har jeg så brugt på at tømme al indholdet af både fryser og køleskab samt gå på jagt efter et nyt køleskab – med frys. Det er faktisk ikke det nemmeste. For hvor meget er meget for sådan et køleskab? Og hvor kræsen kan man tillade sig at være, nar man står helt uden mulighed for nogen form for madopbevaring? Ikke voldsomt kræsen, blev min konklusion. Efter et kig på nettet (der er ganske vist mange gode tilbud, men dels er det lidt svært at vurdere noget som helst ud fra de billeder, og dels er leveringstiden lidt lang) gik turen til Skousen. Det blev lidt dyrere, end jeg havde regnet med, men det bliver til gengæld leveret her i dag. Skulle gerne være mellem 12 og 15, så jeg sidder pt. og venter spændt. Jeg håber for eksempel ikke, jeg har målt forkert i forhold til, hvor stort det må være. For så bliver jeg vist ikke den mest populære i det lille hjem…
lørdag, juli 15, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar