Føljetoner og anden god læsning
Jeg havde heldigvis målt rigtigt. Vores nye køleskab er som skabt til køkkenet! Det føles helt uendeligt stort, som om man bare kan proppe og proppe ting derind. Okay, det er godt nok ved at være godt fyldt, men ikke i nærheden af overfyldt, sådan som det gamle næsten altid var. Jeg tror, det er på grund af grøntsagsskuffen. Det er en meget genial opfindelse.
Jeg er lige blevet færdig med at læse den sjette i rækken af Harry Potter-bøger. Den var godt nok spændende. Og lidt uhyggelig, synes jeg nok. Jeg prøver så vidt som muligt at vente med at læse bøgerne, for så er der nemlig ikke så længe, til den næste kommer. Og den, jeg venter på, er så syveren – den sidste i rækken. Det er i hvert fald, hvad forfatteren selv siger. Så i mellemtiden (og eftertiden, når jeg har læst bog nummer syv) må jeg finde andre bøger at guffe på. Jeg foretrækker krimier. Jeg begyndte på en – præ Potter – som jeg også næsten er færdig med. Så må jeg i gang med de svenske krimier. Henning Mankell har skrevet nogle gode af slagsen (heldigvis også en slags føljeton, så man bare kan blive ved og ved – lidt ligesom Harry P. Måske jeg har en svaghed der?). Lige nu bliver det dog mere til fjernsynets selskab. Der er jo altid et eller andet at fordrive tiden med, ikke?
fredag, juli 21, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar