Næsten klar til eksamen
Sidder og gør de sidste ting klar til min eksamen i morgen. En fire timer lang skriftlig eksamen om alskens sproglige finurligheder. Synes selv, jeg er nogenlunde klar. Håber så ikke nemesis rammer mig, fordi jeg hviler for meget i mig selv. Men på den anden side lever jeg jo i Danmark i nutiden og ikke i Grækenland i oldtiden.
Jeg har en plan om at lave orden i mine notater – sådan noget med farvede post-its i toppen af mine papirer, der indikerer, hvilket emne de respektive notater hører til. Spændende, ikke sandt?
Havde frygtet at skulle sidde inden for i et lummert universitetslokale i morgen, mens solen skinner for fulde hammer. Men det lader til, at det bliver indendørsvejr i morgen. Det kan til gengæld sætte en stopper for den picnic, som jeg har aftalt med en veninde i morgen efter eksamen. Men hvis vejret bliver skidt, så finder vi nok en anden måde at fejre endnu en overstået eksamen. For man må nemlig godt vente en dag med at gå i gang med at forberede sig til sin næste, og sidste, eksamen...
tirsdag, juni 13, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar