En mærket krop

Puha, jeg kan godt mærke på min krop, at den har fået lov til at mæske sig i alt for meget slik her over weekenden. Og i endnu længere tid, hvis jeg nu skal være rigtig ærlig. Det skal siges, at kæmpeslikposen holdt i går aftes med også. Men den er altså også helt tom nu. Fuldstændig… Det kan man til gengæld ikke sige om min mave. Uh, hvor den glæder dig til at blive sund igen! Spørgsmålet er så, om hjernen vil samarbejde med maven om det der med sundheden. Jeg har en grum mistanke om, at det bliver svært. Jeg har prøvet at gøre det lidt lettere for hjernen ved at købe frugt, så der er noget at forfalde til, når den begynder at kræve søde sager. Banan og mango; kan det blive meget sødere? Så er spørgsmålet bare, om de gode frugter kan konkurrere med de onde isbåde i fryseren. Det er i sandhed en antitetisk tanke, der får enhver tale fra både (uden yderligere henvisning til de dejlige isbåde) Fogh, Kennedy og andre statsmænd til at blegne. Nå, men jeg håber i hvert fald, jeg kan få hjernen med på at leve bare lidt mere sundt her op til eksamen. Bare lidt… Nu er der jo ikke noget otteårigt barn, jeg kan bruge som undskyldning for at gå over i Lækkerland i et par uger.