Kreativitet og overspringshandlinger
Så har jeg igen måttet sande, at der er gået for lang tid siden mit sidste indlæg. Men jeg lovede jo en opdatering på de der kasser, så her kommer den: De er blevet lavet! Ja, der hænger nu to bogkasser inde i stuen. Den ene mest rød og mindst brun, den anden mest brun og mindst rød. Inden i kasserne står fine billeder og to lysestager til fyrfadslys. Det er da kreativt, hvis jeg selv skal sige det. Det er så også, hvad det er blevet til på kreativitetsfronten i det snart ikke så nye hjem.
I virkeligheden burde jeg i skrivende stund være kreativ på et andet område, nemlig opgaveskrivning. Og jeg er da også kommet en slags i gang. Og for mig er det, når opgaven strækker sig over mere end en enkelt side. Og det gør den nu – hurra! Så er der bare de sidste syv sider. Men de kommer vel som skudt ud af en kanon i løbet af de næste to timer. Eller….! Det kunne være, jeg skulle droppe overspringshandlingerne og fortsætte med de faglige skriblerier.
onsdag, april 18, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Hey Sabina. Hyggeligt at du er tilbage på bloggen. Det lyder smukt med dine kasser, dem glæder jeg mig itl at se. Måske kunne du lokkes til at lægge et lille billede på bloggen? Knus Ben
Send en kommentar