mandag, april 17, 2006

Den første forårsdag – og dagen derpå

I går var det den første forårsdag. I hvert fald i min verden. Jeg kunne faktisk sidde ude på altanen i korte ærmer uden at fryse. Men – suk – glæden varede kort. I dag har det så været regnfuldt og trist igen. Men der er jo som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Derfor har vi tændt op i vores pejs i stuen. Det er faktisk første gang, vi har den i brug. Der er noget hypnotisk over flammerne og den knitren, der fylder rummet, når ilden har fået fat i det tørre træ. Og duften… Som at sidde ved et bål og riste snobrød, bare uden myg!


Ingen kommentarer: